<---- Tilbage til forsiden

Kraftig regn i Juni måned og med nedbørsrekord d. 5. juli hvor der faldt 60 mm regn på en enkelt dag, var mere end åsystemet omkring Strø kunne klare. Havelse Å kunne ikke bære de store regnmængder, med det resultat at vandet ikke kunne komme fra Gørløse Å og videre. Og med et hus beliggende tæt på begge å-systemer, var der lagt op til problemer. Heldigvis for os trådte Stig Trollebø til, med dæmninger og pumpekapasitet nok, til at forhindre måske varig skade på huset.

Tak til Stig og Henning fra Pumptech, for hjælp og lån af pumper og dæmning. Uden den hjælp var vi ikke sluppet så billigt.

Med til historien hører forøvrigt, at Henning, da han skulle ud og se på forholdene, fik overbalance da han skulle balancere på betonkanten på broen, og tog den direkte på hovedet i åen. Naturligvis til STOR moro for os andre. Heldigvis blev ærterne klaret med lidt tørt tøj og så vidt vides er Henning ikke blevet forkølet af vandgangen :-)

Vinterens vandstandsrekord er slået med ca. 25 cm! og der står 10 cm vand på broen. Gummistøvler er påkrevet for at komme tørskoet over til huset.

Der pumpes på højtryk for at få vandet ud af diverse brønde. En ulige kamp når vandet fosser hurtigere ind igen.

Så kom redningen. Dæmninger fra Pumptech lægges ud i en bue uden om huset ....

... fyldes med vand - som der jo er nok af :-) ...

... hvorefter vandet pumpes væk fra indersiden af dæmningen. Hele udlægningen af dæmningen tog mindre end en time.

Men med vand der fortsat FOSSER op gennem jorden, er der nu i skrivende stund pumpet på indersiden af dæmningen i 6 dage. Vandet er faldet ca. 15 cm

Stig graver render så vandet ledes mod den nedgravede pumpe. Kapasiteten er 36.000 liter i timen, så der var ingen problemer her.

Vandet når legehuset og lidt til. Og det er ikke en gang på sit højeste på dette billede.

Galleri med alle billeder fra oversvømmelsen 2007, i fuld størrelse (1 - 1,5 Mb stk.)

Og så var der lige denne ikke særligt snaksaglige fætter
som jeg fandt lige uden for hoveddøren
Jeg kalder den Iglen Olfert :-)

Tænk at man brugte dem som lægemiddel engang!
(-: Måske skulle jeg samle nogle stykker mens tid er :-)

<---- Tilbage til forsiden